Kontakt LoyalitetsklubGold Crown Club BestWestern.comBestWestern.com
Hotel information
Møder
Selskaber
Restaurant
Check reservation
Udskriv  
Christiansminde Kro, ca. 1880

Historien

Best Western Hotel Eydes historie kan føres helt tilbage til 1839, hvor Peter Christian Bertelsen, fuldmægtig på herredskontoret, åbnede Christiansminde Kro. Efter tinghuset og apoteket var det blot den tredie bygning, der blev opført på det sted, som senere skulle blive til Herning.

I 1856 blev kroen solgt til John Eyde, som i høj grad var med til at præge udviklingen i og omkring kroen. Den blev i hans periode udvidet flere gange, og da han på et tidspunkt forærede byen en byggegrund til opførelsen af Herning Kirke, betingede han sig, at der mellem kroen og kirken blev tinglyst en torveplads. På den måde sikrede han sig, at Christiansminde Kro - og senere Hotel Eyde - altid vil være centralt beliggende midt på byens torv.

I 1882 solgte John Eyde kroen til Chr. Jensen, som straks gik i gang med en større ombygning. Først af den østlige del af kroen, således at halvdelen af den nuværende hovedbygning stod færdig i 1885. Herefter fulgte den vestlige del, således at hovedbygningen, som vi kender den i dag, stod færdig i 1893. Kroen blev herefter - meget passende - omdøbt til Hotel Eyde.

Det gamle hotel er med skiftende ejere løbende blevet renoveret og udvidet - altid med skyldig respekt for stedets atmosfære og historiske baggrund.

Best Western Hotel Eydes forpagterpar siden 1. januar 1991, Gitte Pedersen og Jørgen Olesen, har videreført denne linje og løbende foretaget omfattende renoveringer, således at hotellet i dag fremstår som en spændende kombination af klassisk elegance og hjemlig hygge, krydret med alle moderne bekvemmeligheder.

Hotel Eyde, ca. 1910

HjemTil forsiden Om osOm Best Western Hotel Eyde Kontakt osKontakt Best Western Hotel Eyde
LinksBest Western Links
Each Best Western® hotel is independently owned and operated. © 2002-2007 Best Western International, Inc. All rights reserved.
Best Western Hotel Eyde . Torvet . DK-7400 Herning . Telefon: 97 22 18 00 . Telefax: 97 21 01 65 . info@eyde.dk